Det støtter jeg

Jeg har de seneste år brugt en del energi på at samle penge ind til projekter som betyder noget for mig. Med hjælp fra min business partner Martin Thorborg og vores fantastisk og engagerede medarbejdere i vores firmaer, har vi over de seneste 6 år samlet mere end 500.000 kr. ind til forskellige projekter.

Høje franske bjerge og støtte Scleroseforeningen

Det tog mig 7 år før jeg tog mig mod til at deltage i Team Rynkebys tur til Paris. I 2011 fik jeg gennemført de 1.200 km til Paris og sammen med Amino teamet indsamlet 75.000 kr. til Børnecancerfonden som er det gode formål Team Rynkeby støtter.

Så lang tid skulle der dog ikke gå for at overbevise mig da min cykelven fra Rynkeby-turen – Jørgen Kurt Jensen – kontaktede mig om et nyt cykelprojekt som Scleroseforeningen stablede på benene i 2014.

Danmark Svøm Langt

Det at forene personlige udfordringer med indsamling til et godt formål i et fællesskab har flere gange tændt en ild i mig. Første gang tilbage i 9. klasse, hvor jeg var primos motor for at vores klasses deltog med et hold ved “Danmark svøm langt”. Et fundraising projekt arrangeret af netop Scleroseforeningen i samarbejde med Danmarks Svømme Union. Min mor havde på det tidspunkt en god veninde som var ramt af Sclerose, så det var en sygdom, der havde brændt sig fast på min nethinde allerede som barn. Sammen med 9 andre fra klassen gik vi fra butik til butik i Korsør for at få butikkerne til at sponsere vores svømmehold med et beløb for hver 100 meter vi svømmede på 1 times stafet.

Og allerede dengang var det sådan at gjorde jeg noget, gjorde jeg det 100 pct. Så klassen gik benhårdt efter at blive det hold i Danmark som svømmede flest penge ind til Scleroseforeningen. Og ja, det gjorde vi så  – kæmpe optur.

6 Bjerge på 3  dage

Nu 20 år efter er jeg gået aktivt ind i et projekt til fordel for Scleroseforeningen. Projekter kalder Scleroseforeningen Cykelnerven. Cykelnerven er en netværks tur hvor du uden tvivl kommer til at møde en masse spændende mennesker. Du kan læse mere om Scleroseforeningens Cykelevent via linket: http://scleroseforeningen.dk/cykelevent

Cykelnerven_NicolaiFrisch

I 2014 gik turen til Pyrenæerne, hvor blandt andet Col d’Aspin, Col d’Aubisque og Col du Tourmalet blev besteget mens Cykelnerven i 2015 tog til Alperne med tur over Alpe d’ huez, Madeleine, La Toussuire, Mollard, Télégraphe og Galibiere.
Mere end 75.000 kr. har teamet hos Amino indsamlet til Scleroseforeningen de sidste to år.

cykelnerven

NICOLAI FRISCH

Founder af ACASMA
Har du et spørgsmål, søger du kapital eller har udfordringer med din virksomhed?
Tøv ikke med at tage kontakt til mig